DHV lancerer tyske biograf reklamer

25. november 2014   //   By:   //   Nyheder

I Tyskland vandt formanden for DHV (Tysk Hamp Forbund) Georg Wurth tidligere på året 1.000.000 euro i et TV show.

I en række udsendelser skulle han og andre håbefulde beskrive deres interesse for et område, som de ville forbedre såfremt de modtog 1 million euro. Georg stilte sig frem og forklarede, hvordan han håber cannabis en dag bliver lovligt i Tyskland og det belønnede de tyske seere ham for.

Se: Vandt 1 Million Euro.. Bruger alt på Tysk Propaganja!

Nu har han brugt halvdelen af gevinsten, en halv million euro, på en række reklamespots i tyske biografer, som har til formål at udstille negativerne ved et forbud.

Reklamerne vil de kommende uger køre i tyske biografer. Den første af 3 spots havde premiere i aftes og skildrer en ældre dames forsøg på at få sin medicin.