Morocco-cannabis

Kampen om Marokkos cannabis

15. oktober 2014   //   By:   //   Nyheder

Kettama, Marokko – I Rif bjergene er Abdelkhalek Benabdallah på vej gennem marken med cannabis planter, han undersøger planter og topskud søgende efter tegn, som tyder på planterne er klar til høst.

Mange planter er allerede høstet og lagt til tørre på tagene af sten og træhytterne, som ligger spredt i dalen midt i Marokkos cannabis producerende region. Benabdallah dyrker åbent cannabis, men han er klar over risikoen og fortæller han tit udsættes for afpresning fra politiet.

Landets cannabis bønder lever i en mærkværdig og unik situation, hvor markerne sjældent bliver rørt af politiet. Bønderne selv er derimod ofre for konstant chikane fra politiet. Et nyt lovforslag kan måske rette op på situationen: Forslagets formål er at legalisere cannabis produktion til medicinske og industrielle formål, en radikal idé i et muslimsk land. Forslaget kan gøre op med fattigdom og ulighed, men det møder stor modstand hos oppositionen i det konservative land. Ligeledes mener mange bønder, at regeringen ikke kan gøre noget for dem og deres produktion af cannabis og hash.

Marokko er bare et af en lang række lande inkl. flere amerikanske stater, der genovervejer holdningen til cannabis og søger en form for legalisering. Alligevel er situationen meget unik i Marokko, hvor brugen af cannabis og stoffer på grund af religion er særdeles tabubelagt på trods af den hundredeår gammel tradition med cannabis produktion.

Omkring 80,000 familier i Rif bjergene mod nord lever af cannabis produktionen. I følge tal fra F.N. leverer regionen næsten af den hash, som forbruges i Europa og Marokko placeres sammen med Afghanistan som verdens førende leverandør af cannabis. Det menes at knap 65% af den i 2013 på verdensplan konfiskerede hash – stammer fra Marokko. En egentlig vurdering af værdien af denne produktion er ukendt, men en legalisering vil uden tvivl påvirke Marokkos skrantende økonomi betragteligt.

Lige nu ryger al profitten videre til købere og smuglere fra Europa, der betaler de marokkanske bønder et minimum og høster store fortjenester på videresalg til det europæiske marked, hvor indtagelse i f.eks. Amsterdams berømte coffeeshops er dekriminaliseret. Bøndernes del af overskuddet er meget begrænset, den gennemsnitlige fortjeneste for bonden er på omkring 3-4000 dollars årligt.

“Livet er hårdt her i Kettama, bortset fra afpresning fra politiet er vi er totalt ignoreret af regeringen.” fortæller en bonde. Han forklarer videre, hvordan stridigheder mellem naboer medfører anonyme tips til politiet, som truer med konfiskation af høsten og månedlange fængselsstraffe – medmindre man er villig til at betale bestikkelse. En lokal advokat vurderer at omtrent 15.000 personer fra regionen er indespærrede for arbejde i cannabis produktionen. Yderligere 30.000 er eftersøgt af politiet.

En anonym bonde, som frygter repressalier forklarer at han en dag, hvor han skulle ind til byen og forny sit ID-kort erfarede at han var eftersøgt. Han skyndte sig at stikke af og har ikke siden forladt sin landsby i bjergene, hvor han er afhængig af venner og familiers hjælp med at hente forsyninger. “Jeg tør ikke engang tage til lægen mere, jeg har ikke noget ID og jeg er fanget i landsbyen.”

På trods af frygten for anholdelse og fængsel, har mange lokale intet andet valg end at dyrke cannabis. Jorden i dalen er stenet og for dårlig til konventionel landbrug. Cannabis er tilsyneladende den eneste plante, som kan dyrkes i regionen – hvor cannabis var lovligt at producere med licens fra kongen frem til 1974 da regeringen indførte et forbud mod cannabis.

I følge jurist og politiker Mehdi Bensaid har forbuddet slået fejl. Han mener derfor man skal overveje det nye forslag, som vil legalisere produktionen af cannabis i Marokko, mens brugen af cannabis i Marokko fortsat skal være forbudt.

Med en legalisering af produktionen kan hele høsten sælges til staten, og efterfølgende bruges i udviklingen af ny cannabis baseret medicin, der kan hjælpe cancer, AIDS og sklerose patienter verden over. På længere sigt vil man også udvikle industrielle formål som tekstil og papir industrier. Under de nuværende regler fra F.N. kan cannabis dyrkes til netop medicinske og industrielle formål, hvis man investerer i cannabis fabrikker vil man skabe udvikling og jobs – mens man forhindrer at cannabissen ryger videre til kriminelle organisationer, som laver den om til hash og smugler den til Europa.

Bensaid fortæller han allerede er blevet kontaktet af Amerikanske og Europæiske medicinvirksomheder, der er interesserede i at investere i landet, hvis denne nye lov vedtages. Det er dog ikke klart, om der er efterspørgsel nok på medicinsk cannabis til at afsætte den enorme årlige høst fra Marokko. Og F.N. konventioner forhindrer staten i at sælges høsten som rekreativt rusmiddel.

Alligevel betraget Bensaid en legalisering som en økonomisk redning.

“Hvis Marokko kan levere en plante til medicin, som bruges og sælges i U.S.A. Canada og Frankrig er det en mulighed for jobskabelse og forbedring af de lokales elendige levevilkår.” fortæller Bensaid til A.P. “Det er en win-win situation for alle – både staten, borgerne og de syge.”Bensaids parti bakkes op af Marokkos ældste parti “Istiqal”. De to partier har sammen indsendt lovforslaget til regeringen. Det er stadig uklart om forslaget kommer til debat når politikerne møder på arbejde igen senere på måneden.

Forslaget har fået megen opbakning, blandt andet fra sundheds ministeren og ministeren for uddannelse, der støtter ideen om mere forskning i cannabis.

Den islamistiske regering har midlertid været meget tavse, da de færreste har lyst til at bryde det tabu, som omgærder brugen af illegale stoffer. Cannabis er ikke specifikt forbudt i Islam, men effekten af brugen sammenlignes af mange imamer med effekten af alkolhol – som er strengt forbudt af religionen.

Mustapha Khalfi, talsmand for regeringen, nægter at diskutere det ny lovforslag og henviser til regeringens forsøg på at bekæmpe produktion og brugen af cannabis og stoffer i landet. Medlemmer af Islamist partiet og regeringen beskylder endvidere forfatterne bag forslaget for at føre valgflæsk i Rif bjergene op mod næste års kommende valg.

“De mennesker er ikke blot ude på at score stemmer hos de fattige bønder i de cannabis producerende egne, de forsøger også at opnå narkobaronernes sympati og økonomiske opbakning til valget i 2015.” fortæller Abdelaziz Aftati, et ledende medlem af Islamist partiet.

Bønderne selv er imidlertid bekymrede for fremtidens planer, som udklækkes af politikerne i Rabat. De frygter at en legalisering vil medføre en reduktion af den i forvejen lave pris på cannabis høsten samt en større konkurrence fra de rige landmænd, som har meget land og moderne teknologi til rådighed.

“Hvis cannabis legaliseres i Marokko ville vi aldrig være i stand til at konkurrere med de rige landbrug og prisen på cannabis ville være lavere end prisen på gulerødder – vi ville ikke være i stand til at overleve” fortæller den lokale aktivist Mohammed Benabdallah.

Rif bjergene har om nogen været ignoreret af regeringen og man har i årevis manglet offentlige investeringer i området. Det skyldes en historie med oprør mod staten. Den lokale befolkning i Rif bjergene består hovedsageligt af Berberne, de oprindelige beboere i Nordafrika. I 1920’erne gjorde regionen op med spansk herredømme og man erklærede sig som en uafhængig republik, men blev endelig overmandet af spanske og franske styrker.

I 1958 umiddelbart efter Marokko opnåede selvstændighed fra Frankrig, begik Berberne igen oprør men det blev slået ned. I årene siden er egnen blevet overladt til sig selv. Med dårlig infrastruktur og manglende offentlige investeringer i veje og hospitaler er de lokale nødsaget til at leve af cannabis handelen. De lokale selv påstår at regeringen lader cannabis planterne gro i frygt for endnu et oprør mod staten.

Og cannabis handelen forbliver indtil videre, den eneste mulighed for at tjene til dagen og vejen for bønderne i Rig bjergene.Hvert efterår klargør bønderne deres tørrede bundter af cannabis planter, placerer dem over de fine net og banker på livet løs på dem for at banke krystallerne af planterne, efterfølgende presses krystallerne sammen til hash. “I november kan man høre, hvordan lyden af bønderne som banker deres planter skaber ekko over dalen. Det er som lyden af musik,” fortæller Benadallah, “en rigtig hash festival.”

Regeringen har flere gange forsøgt at overtale bønderne til alternative afgrøder, men uden held. I 2010 droppede man de fleste afgrødes-programmer.

63-årige Mohammed Fathi har mange gange forsøgt sig med andre afgrøder, ikke mindst for at afværge de 32 anklager mod ham fra politiet. Han var en gang med i et fællesskab, som dyrkede oliven, figner og mandler. Projektet slog fejl grundet tørke – han vendte derfor tilbage til cannabis planten.

“Cannabis,” siger han, “er det eneste som kan overleve her.”

 

Kilde : The Cannabist