6206485-large

Walisisk byrådsmedlem er idømt bøde for besiddelse

27. juni 2014   //   By:   //   Nyheder

Socialdemokratisk byrådsmedlem i det sydlige Wales, har fået en bøde på 525 pund (ca. 4900 dkr.), efter han har erkendt at have været i besiddelse af hash som blev fundet i et pengeskab i hans hjem. Stephen Mark Jones, 45 år, blev i maj 2012 valgt ind i byrådet som repræsentant for Aberavon.

JS40277587JPG

Byrådsmedlem Stephen Mark Jones

Anklager Linda Baker udtaler, at politiet under en ransagning i byrådsmedlemmets hjem, i november sidste år, fandt en plade hash på ca 255 gram i et pengeskab. Jones fortalte politiet at han havde betalt 360 pund (ca 3300 dkr.) for pladen, og at den ville række ca 8 måneder for ham.

Jones advokat, Mike Spring, fortalte i går at Jones brugte cannabis som smertestillende medicin, og dokumentation for dette blev fremlagt for retten. Mr. Spring siger: “Han prøvede cannabis som smertestillende og fandt at det var den metode der hjalp ham mest. Der er ikke noget der tyder på at han er involveret i videresalg af cannabis, og han siger at han aldrig vil, eller har været involveret i salg af stoffer.”

Før dagens domshøring, udtalte det walisiske Labour parti (socialdemokratiet) at Jones er blevet suspenderet som byrådsmedlem. Men nærmere undersøgelser viser at et andet byrådsmedlem, David Michael fortæller at Jones IKKE er blevet suspenderet. Han tilføjer: ” Et siddende byrådsmedlem bliver diskvalificeret hvis han eller hun bliver tiltalt for et kriminelt forhold, og dømt til fængsel, suspenderet eller ej, bliver det for en periode på ikke mindre end 3 måneder.” “Det er i øvrigt kun hvis ombudsmanden modtager en klage omkring byrådsmedlemmet, at Jones kan blive suspenderet, og der er ikke modtaget en sådan klage.”

“Dog har vi modtaget informationer om at Jones er blevet suspenderet fra at deltage i byrådets Labour gruppe, af gruppen selv”

Mr Spring siger om det cannabis der blev fundet i Jones hus: “Det er en hel del der er blevet fundet, og den tiltalte ønsker ikke at retfærdiggøre brugen af hvad der er en ulovlig substans, men han vil gerne forklare sig”.

Dommeren udtrykte tilfredshed med “den medicinske forklaring” og byrådsmedlemmet slap efterfølgende med bødestraf for besiddelse til egen brug.

Kilde; Wales Online

Oversættelse; JBA