En snak om cannabis med Wernard Bruining

4. marts 2014   //   By:   //   Events, Underholdning

Wernard Bruining har argumenteret for retten til et frit valg siden 1970. Han er manden bag Amsterdams første coffeeshop og Europas første growshop.

Foreningen Propaganja inviterede Wernard til at holde et foredrag om medicinsk cannabis i København d. 1. marts.

Ca. 60 medlemmer og gæster mødte frem for at høre Wernard, der havde taget sin kollega fra cannabis industrien, Nol van Schaik med til at fortælle om de økonomiske fordele ved en legalisering af cannabis.

Dagen startede med frokost for medlemmerne, efterfulgt af en visning af januars interview med tidligere overlæge Peter Ege om cannabis.

Wernard Bruining gik på planmæssigt og introducerede os til emnet med en præsentation af hamp og en gennemgang af forbuddet. Så gik han videre til det medicinske aspekt, hvilket for mange var helt nye tanker og ideer. Man kunne høre at han er en erfaren mand med masser af viden på området, der som alle os andre også gerne ser en øget forskning i cannabis medicinske egenskaber. Wernard har forsøgt sig frem med cannabis olier på folk med mange symptomer, det har ført ham og hollandske Mediwiet til at konkludere mennesker ikke behøver et så stort indtag af cannabis olie, som andre promoverer.

Efter hans foredrag svarede han på spørgsmål fra publikum, råt og brutalt fik folk ren besked. Alligevel stod man tilbage med en fornemmelse af, at der ligesom mangler noget.. Forskning!

Til sidst gik Nol van Schaik på, der med åbenlyse tal og fakta kunne fortælle hvordan Danmark ville drage fordel af en legalisering. Han mener at det ville bane vejen for tusinder af arbejdspladser og hundrede-vis af virksomheder , hvilket på sigt kunne bidrage med op mod 2 milliarder til statskassen foruden alle de besparelser samfundet får ved en legalisering.

Vi bringer et sammendrag af foredraget senere, men man kan se hele arrangementet og læse Brian Gideons referat ved at klikke her.

Foreningen Propaganja har booket Wernard til 2 nye foredrag i Danmark. De bliver afholdt i Århus og København sidst i maj.

Dagen derpå talte vi med Wernard om hans syn på cannabis, du kan se hvad han havde at fortælle i videoen herover.

God fornøjelse.

This slideshow requires JavaScript.