weed-startups-high-times-magazine-is-launching-a-private-equity-fund-for-marijuana-businesses

Tak til DR for god Propaganja!

26. februar 2014   //   By:   //   Underholdning

Endnu et godt program fra DR, som forhåbentlig får folk til at tænke en ekstra gang over tingene rullede i aftes over skærmen da DR Kontant afslørede hampeolie producenterne Endoca som kvaksalvere. Og det er ovenpå søndagens Propaganja i DR Drama serien Arvingerne, og mandagens dokumentar om syge danskere på cannabis medicin DR2 Undersøger.

Det er ikke bevist at cannabis kan kurere cancer, cannabis har end ikke dræbt én cancer celle, i et af anerkendte forskere udført forsøg, på mennesker. Men der er forsøg i gang og forskningen er meget lovende! Så der er nok noget om snakken, når tusinder af mennesker påstår deres cancer er reduceret eller forsvundet ved hjælp af cannabis. Men eksperimentale forsøg med cannabis viser ekstremt forskellige virkninger fra menneske til menneske, så der er stadig ikke en kur på bordet. Det er der ikke en eneste forsker, som påstår og derfor er det utroligt når folk tror på kvaksalvere fra youtube.

Sundhedsstyrelsen efterspørger dokumenterede positive effekter på mennesker, førend de vil anerkende cannabis i sin rå form som en medicin. De efterspørger også kliniske forsøg med cannabis ekstrakter på mennesker, der kan dokumentere at disse har en virkning. GW Pharmaceutical kører pt. kliniske forsøg med Sativex på cancer patienter med henblik på en godkendelse af Sativex som et smertestillende præparat til cancer patienter. Lige nu er Sativex kun godkendt som præparat for MS patienter, men der ydes ikke tilskud til patienter og de må selv betale i dyre domme for medicinen.

Marinol, som er et syntetisk produkt skabt til at efterligne de naturlige cannabinoider er tilgængeligt i Danmark. Det er piller som øger appetit og nedsætter kvalme, effekten indtræffer dog først flere timer efter indtagelsen og man kan aldrig regne med præcist hvornår. Og så er det som nævnt – syntetisk! Gode nyheder kommer dog fra hollandske Bedrocan BV, der har kliniske forsøg med en ny type pille, der indeholder 100% THC fra naturlig cannabis.

Liste over flere kliniske forsøg med cannabis kan findes her!

De fleste patienter har faktisk de bedste erfaringer med at indtage cannabis i sin rå form. Per 2013 var den mest udbredte metode til at indtage medicinsk cannabis i USA da også at ryge den. Det er også i sin rå form, at man som køber på et sort marked har nemmest ved at være sikker på kvaliteten. Eller.. Man kan i det mindste se på sin cannabis og smage/dufte om den er af god kvalitet, hvis man da har erfaringen. Oplysningerne får man jo ikke nogen steder. Den slags kan man ikke bare læse sig til, det skal instrueres og kræver masser af erfaring med forskellige typer cannabis i rå form.

Når man ryger cannabis indtræffer virkningen næsten med det samme og man har nemt ved at dosere, både fordi man selv bestemmer indholdet af cannabis men også kan nøjes med at tage de antal sug på vaporizeren/jointen eller piben man har behov for.

I sin rå form tilbydes cannabis i et væld af varianter. Der gør det muligt for en patient, at bruge en type om morgenen, en anden type om dagen og en helt tredje ved sengetid. Alle med hver deres forskellige effekter på kroppen, men med den samme terapeutiske egenskab.

Når jeg skriver terapeutiske egenskab er det fordi, at jeg på trods af sundhedsstyrelsens efterspørgsel på manglende kliniske forsøg og dokumentation af rå cannabis medicinske egenskaber. Ikke et sekund er i tvivl om at det virker terapeutisk, har en healende effekt på massevis af symptomer og at det med fortsat forskning og resultater vil blive anerkendt som en livsforlængende , kvalitetsforøgende medicin inden for ganske kort tid i Danmark.

Problemet er så bare, om almindelige mennesker kan formå at dyrke deres egne planter med henblik på at producere cannabis i sin rå form af medicinsk kvalitet? Det kræver en masse færdigheder, at dyrke den samme kvalitet gang på gang. Ligesom det kræver mange foranstaltninger, at undgå hele din høst går i vasken – Og hvad så med din medicin?

Det er en menneskeret at dyrke cannabis, på lige fod med alle andre harmløse planter. Med mindre et andet motiv end eget forbrug kan bevises, kan jeg virkelig ikke se problemet i at voksne danskere får muligheden for at spire cannabis og hamp i drivhuset.

Som rusmiddel er det bevist, at der ingen permanente skader er ved cannabis brug end ikke ved et massivt misbrug. Som terapeutisk plante, tyder al forskning på at et forbrug af cannabis i sin rå form kan medvirke til at forebygge inflammationer og andre lidelser. Og i USA udskriver lægerne recepter til cannabis i rå form mod en lang række symptomer.

I Danmark bør det også være et frit valg, om du vil dyrke nogle planter selv. Hvis du har evnerne, så gør du det og hvis ikke så går du til lægen. Hvorfor skulle man dog vælge at satse sit helbred, hvis man hos lægen kan få adgang til cannabis dyrket af fagfolk?

Politikerne må komme ind i kampen og kigge på folkets behov. Flertallet af danskerne søger en legalisering af cannabis rekreativt og medicinsk. At planten bliver frigivet til et frit marked, hvor kommercielle interesser kan ansøge om virksomhed i cannabis, mens de private kan passe dem selv og deres planter, såfremt at vedkommende har overskuddet og lysten til at være gartner.

Jeg mener mennesker bør have den frihed, at benytte cannabis rekreativt.

Hvorvidt de ønsker at benytte cannabis som rusmiddel eller for dens terapeutiske egenskaber bør stå dem frit for.

Staten Danmark med sin finanskrise burde overveje om ikke den i en tid med enorme systemkritiske røster, ikke burde give os bare én gulerod. Især når nu den er givet i så mange andre lande, begynder det at grænse til diskrimination at vi som voksne danskere ikke også må være med og føle os sikre fra ydmygelse og fængsling.

Et Europæisk borger initiativ er iværksat med henblik på at få en Europæisk legalisering af cannabis. Et EBI går kort forklaret ud på, at 7 borgere fra 7 EU lande på et år skal samle En million underskrifter som støtte til deres sag. Lykkes dette får gruppen bag initiativet adgang til, at fremlægge deres sag for EU kommissionen, som skal vurdere om et forbud af cannabis er diskrimination. Det ved alle det er!

Hvis du ønsker at se denne sag fremlagt for EU kommissionen, opfordrer jeg dig til at underskrive her og dele linket!

– Af Khodr Mehri, formand.